Ny forskning hjælper med at bestemme kræftrisiko

Det er professor og overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling, Lone Sunde, som sammen med de to MEDIS-studerende, Cathrine Linnea Hegtmann og Emma Rønberg Lildholdt, står bag projektet, der skal give fagfolk et bedre værktøj, når de skal vurdere kvinders kræftrisiko efter en molagraviditet.

- Omkring 100 kvinder oplever hvert år en molagraviditet, der er en særlig mislykket graviditet, hvor moderkagen udvikler sig unormalt, og fosteret ikke er levedygtigt. Efter en molagraviditet udvikler omkring hver 10. kvinde moderkagekræft, så derfor har vi et ekstra øje på dem efter graviditeten, fortæller Lone Sunde.

Opdages kræften i tide, er helbredelseschancerne rigtig gode – men opdages den for sent, og kræftsvulsten vokser ind i blodkarrene, ser prognosen helt anderledes ud.

- Alle moderkager producerer stoffet hCG, som er det hormon, man måler i en graviditetstest. Derfor siger man, at kvinderne ikke må blive gravide i typisk cirka 6 måneder efter, at deres hCG er tilbage på 0, da man ellers ikke kan skelne, om hormonet skyldes, at de er blevet gravide igen, eller om de er ved at udvikle moderkagekræft, forklarer Lone Sunde.

Antallet af gensæt afslører risiko

Et halvt år ekstra, inden der kan påbegyndes en ny graviditet, kan være lang tid at vente, hvis man ønsker at blive gravid. Derfor vil det have stor betydning, hvis man med sikkerhed kan udpege de kvinder, hvor risikoen for kræft er forhøjet.

- Der findes to slags molaer. I den ene slags er der to gensæt - de diploide – og i den anden er der tre sæt gener - de triploide. I tidligere forskning har vi fundet ud af, at de triploide har en meget lav kræftrisiko, siger Lone Sunde.

Fordelingen af diploide og triploide molaer er omtrent fifty-fifty, men blandt sundhedspersoner, er der vidt forskellige opfattelser af, hvordan man med størst sikkerhed kan definere, hvilken type mola, der er tale om.

- Oftest er vævsprøven blevet fikseret i formalin, inden man opdager, at det er en mola, og det gør det sværere at lave en genetisk analyse, fortæller Lone Sunde.

Men ifølge professoren kan den metode, der kaldes flowcytometri, bruges til at bestemme antallet af gensæt. Flowcytometri er en særlig laboratorieteknik, hvor man undersøger celler ved hjælp af laserlys. Her markeres de celler, man ønsker at undersøge, med et farvet stof, der binder sig til DNA'et. På den måde kan mængden af farve afsløre, om der er tale om en diploid eller triploid mola.

- Der findes ingen undersøgelser af flowcytometri som metode til at bestemme typen af mola, og mange fagfolk vælger derfor at se bort fra den. Nogle vælger i stedet at gætte sig frem efter hvordan, vævet ser ud, eller bruger andre metoder, som vi ved ikke er ret gode. Vores forskning har nu vist, at gør man det rigtigt, er flowcytometri en sikker metode, også når vævet er i formalin, fortæller Lone Sunde. 

Let anvendelse forudsætning for klinisk implementering

For at metoden med flowcytometri kan vinde indpas som diagnostisk redskab, skal den ifølge Lone Sunde være både håndterbar og så enkel at udføre som muligt.

- I udgangspunktet er metoden ret kompliceret. Derfor arbejder vi på at trimme den og gøre den mindre omstændelig. Vi er næsten i mål, og vi har vist, at vi kan lave analyserne i Aalborg – nu bliver næste skridt så at se, om metoden også kan fungere på prøver fra andre dele af landet, siger Lone Sunde.

Forskergruppen arbejder lige nu på at skrive en videnskabelig artikel, der beskriver metoden. Men selvom den har vist sig god og sikker, er det ikke ensbetydende med, at den automatisk vinder indpas i klinikken:

- Bare fordi man skriver om resultaterne i en videnskabelig artikel, betyder det ikke nødvendigvis, at alle begynder at gøre, som vi gør i Aalborg. Derfor barsler vi i samarbejde med Innovationsklinikken med idéen om at fremstille et færdigt kit som et kommercielt produkt, der ud over en lettilgængelig opskrift indeholder alle de ingredienser, som skal bruges, siger Lone Sunde.

Hun betegner projektet som et mønstereksempel på tværfaglig forskning, hvor samarbejdet mellem MEDIS-studerende, Aalborg Universitetshospital (Patologiafdelingen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Afdeling for Molekylær Diagnostik og Klinisk Genetisk afdeling) og Aalborg Universitet har fungeret til UG. Og lykkes det at få metoden gjort til ny gylden standard, vil det ikke bare få stor betydning for de berørte kvinder, men også for muligheden for at anvende de sparsomme ressourcer i sundhedsvæsenet mere effektivt:

- Først og fremmest vil det betyde, at klinikere med større ro i sjælen kan sige til omkring halvdelen af patienterne, at de har en god prognose, og at de hurtigere kan komme videre med deres liv. Dernæst kan det betyde, at vi i sundhedsvæsenet kan nedbringe antallet af kontroller og rette fokus mod den halvdel, hvor der er risiko for kræft, fortæller hun.

Arbejdet med at undersøge mulighederne for at omsætte metoden til en kommerciel løsning er støttet af Innovationsklinikken, blandt andet med to bevillinger fra Health Hub – Founded by Spar Nord Fonden.